Følgende er skrevet af Christian Albert Gehrt (1905-1990):

Jeg var hjemme på ejendommen (Rens Kronfenne 2) som ung.

Da jeg blev gift med Therese Doweszeit (1929), kom jeg på møllen i Rens som chauffør. Vi hentede selv vore foderstoffer og kunstgødning i Aabenraa. Der var jeg så i 6 år, hvor jeg fik en løn af 60,- kr. om måneden, jeg steg senere til 80,- kr.

Jeg ville gerne være selvstændig, så gav min mor mig 250,- kr. og min broder Gerhard gav mig 200,-. For pengene købte jeg en gammel lastbil af Thomsen i Vejen, den var så nedslidt at Therese sagde, at hver gang hun kiggede ud af vinduet, så kom Falck slæbende med den.

Efter den tid har jeg haft 2 nye Ford lastvogne, hvor jeg havde meget arbejde og tjente gode penge.

Så kom 2. Verdenskrig, og så skulle man enten arbejde for tyskerne eller man havde intet arbejde. Jeg solgte da bilerne og købte en ejendom i Ønlev ved Rødekro, hvor vi var i 8 år. Derefter solgte vi gården og begyndte igen med vognmandsforretning, som jeg senere overdrog til min søn Christian, og vi købte en lille ejendom i Rens (Rens Kronfenne 16).

Johann Peter Meier har sendt os følgende historie om Minne Hjuler:

Vedr. Minne Hjuler.
Minne Hjuler var fra en generation der voksede op og stort set levede uden  moderne teknik.
Dog fik hun på et tidspunkt anskaffet sig et fjernsyn.  Denne "billedkasse" blev behandlet med lige dele respekt og mistro.  Kassen blev aldrig tændt før hun var nyvasket og havde klædt om.
Minne elskede at se  "æ prominenz" i fjernsynet, - og hun var af den faste overbevisning, at billederne gik begge veje,  -  at man inde i fjernsynet også kunne se hende.

Nedenstående har vi modtaget fra Jørgen Peter Wind, Odense

Mine forældre Bothilde og Holger Wind flyttede ind på "Gamle Rens Hedegård" den 1. april 1940. Min far arbejdede i skoven og de havde det lille landbrug samtidig.

Min onkel Magnus Wind var plantør i Lundbæk.

Jeg blev født den 5. maj 1941, og vi boede på "Gamle Rens Hedegård" til foråret 1942. Derefter flyttede vi til "Ny Rens Hedegård". Mine forældre arbejdede dels med "skovbrug" - tilplantning - og deres landbrug.

Vi flyttede til Eggebæk 1. april 1944, hvor jeg er vokset op. Min bror har stadig gården, og min far bor nu i Tinglev og er 92 år gammel.

Min far kan huske - og fortælle meget - fra tiden i Rens.

Jeg kan huske noget fra vor tid i Rens, bl. a., at vi havde en planteskole øst for huset, med mistbænke hvor der blev sået granfrø, som senere blev priklet ud. Min bror og jeg vi gik der i marken og var rigtig godt sorte over det hele, mens vores forældre priklede og senere plantede skov.

Jeg mener at kunne huske at noget af det stykke nord for gården op mod landevejen blev tilplantet.

Jeg husker også at skovfoged Rasmussen boede og spiste hos os, og somme tider kom hans kæreste på besøg. Jeg er ikke sikker på navnet, men jeg mener at hun hed Ebba.

Jeg husker også andre episoder fra vor tid i Rens.

Vi var engang til mølle, hvor min far åbnede et dæksel og viste os et "vandhjul".

Jeg husker også at vi kørte til mejeriet med mælken.

Jeg husker også at vi har været på besøg hos Heine Dunke - det rigtige navn vist nok Dahnke. Vi fik kaffe og vi børn fik kage - det var den rene svir. Der var en datter, som havde en speciel frisure, den var "sådan rullet op rundt om hovedet", jeg tror hun er på et af billederne på hjemmesiden.

På "Gamle Rens Hedegård" boede Nikolaj Gehrt, jeg husker dette svagt. De havde en datter som hed Miriam. Vi har været på besøg hos dem nogle år efter at vi flyttede, og da var Miriam forlovet eller gift med Arne.

Der var også en smed, jeg ved ikke om navnet er rigtigt, men han blev kaldt Bubbi. Jeg har mødt ham efter at vi var flyttet, og da var han på cykel, en "sofacykel", men jeg har ikke været ret gammel.

Efter at vi flyttede til Eggebæk, bevarede vi vor orientering mod Jyndevad og Rens. Vi gik til gymnastik og håndbold. Der var bl.a. en som hed Frits Gehrt, som vi spillede håndbold, eller trænede sammen med.

Jeg har også redet med til ringridning i Rens. Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men dengang skulle man enten bo i Rens eller være født der for at kunne deltage.

Når vi er på besøg hos min far kører vi ofte en tur til Rens, det er vigtigt for min far at gense og fortælle om tiden, som jo for ham var den egentlige "begyndelse" på en god tid.