Nødpenge 1917-1923

Normalt er udstedelsen af gangbar mønt et privilegium forbeholdt statsmagten. Når der er krisetider og mangel på skillemønt, da kan de centrale myndigheder vælge at acceptere, at også underordnede myndigheder udsteder penge.

En katastrofal mangel på skillemønt var baggrunden for at udstedelsen af nødpenge i Tyskland i slutningen af 1. verdenskrig. Ved krigens begyndelse havde man inddraget guld – og sølvmønterne og på grund af metalmangel havde man ikke erstattet dem af andet ikke – lødigt metal.

Den 17. april 1917 sendte regeringspræsidenten i Slesvig-Holsten et fortroligt brev til de kommunale forvaltninger i provinsen, hvori han stiltiende accepterede udstedelsen af nødpenge ”i rimeligt omfang”.

I hele Tyskland blev der udstedt nødpenge i perioden frem til pengeombytningen i 1923.

I Nordslesvig ophørte fremstillingen i det store og hele i forbindelse med genforeningen i 1920, men inden da var der udstedt ca. 100 forskellige nødpengesedler i området. –

I Nordslesvig overgik man til dansk mønt den 20. maj 1920.

I begyndelsen kan man nærmest sammenligne dem med tilgodehavendesedler eller checks. Hurtigt udviklede sedlerne sig til små kunstværker. Årsagen til dette var håbet om, at sedlerne blev samlerobjekter, og at de dermed ikke blev indløst.

Mange af de Nordslesvigske kommuner udstedte pengesedler med en dansk og en tysk side.

Pengesedlen fra Broager kommune er tegnet af museumsleder Jens Raben i Sønderborg, som har lavet såvel den danske som den tyske side af sedlen. De to sider af sedlen viser dansk og tysk genspejlet i hinanden, og tillige med er de et billede på det sammensatte sindelag, der var hos en del af landsdelens beboere.

"Tempera mutantur et nos matamur in illis"

”Tiderne skifter og vi ændres med dem!”

 Det er grafikeren Johann Holtz, der på pengesedlen beskriver kampen om Flensborg. Det er tovtrækning foran byens våben. Med det bekendte plattyske fyndord ”Jungs holt fast” (hold fast drenge) – opmuntrer han den tyske side til at tage ordentlig fat. Det interessante er pigen og drengen midt på sedlen. Den danske pige holder en pakke i sine arme; en anden pakke, som hun allerede har kastet over, skubber den tyske dreng med din venstre fod tilbage mod hende.

Det skal uden tvivl forestille de fødevarepakker som i afstemningstiden fra dansk side blev uddelt i stort tal i Flensborg for at vinde stemmer.

Den 17. marts 1920 havde en højtstående tysk embedsmand, Dr. Köster, overrakt den internationale kommission en note fra den tyske regering. Heri krævede man på grundlag af et memorandum af den tyske ekspert i grænseanliggende, Johannes Tiedje, en grænsedragning nord for Clausen – linjen som den eneste mulighed for en national retfærdig løsning. – På dansk side blev dette forslag, der kaldes Tiedje-linjen, straks afvist meget katagorisk.

Penge sedlen fra Tinglev er udstedt ca. 2 måneder efter afstemningen i zone 1 -
og har det dansk/tyske standpunkt som tema.

 Afstemningen i zone 1 fandt sted den 10. februar 1920 og i zone 2 den 14. marts 1920.

 Den nye grænse mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt på grundlag af afstemningsresultaterne og bestemmelserne i fredstraktaten og blev identisk med 1. zones sydgrænse.

Den internationale kommission sluttede herefter sin virksomhed den 15. juni 1920, hvor de to afstemningsområder blev overgivet henholdsvis til Danmark og Tyskland.

Det er værd at bemærke, at 1920-grænsen, trods uro, krige, og politiske ændringer i Europa – er en af de få grænser fra Versailles –freden, som har overlevet.

Del siden